”Temaet” er ferie og afslapning krydret med lejrbål, flaghejsning, fællesskab omkring madlavning, aktiviteter i haven fx. fodbold og volleyball samt ture til skov og strand. Måltiderne er man fælles om, aktiviteter og andre tiltag er ganske uforpligtigende, modsat er du også selv velkommen til at sætte aktiviteter på programmet.
Yderligere aktiviteter man kan deltage i er aften gudstjeneste samt sangaftner. Dagene er endnu ikke helt planlagt, men man kan følge med på Bisseruplejrens facebookside https://www.facebook.com/foreningenbisseruplejren
Ideen er en stor ”familie”-lejr hvor vi sammen skaber indholdet i nogle dage hvor det mest af alt gælder om at hygge sig med familie, venner og måske også nogle man ikke kender.
Bisseruplejren har besluttet at tilbyde lejren til dem som har lyst og derfor er prisen helt nede på kostpris. Kostprisen pr. døgn er 100 kr. for en voksen, 50 kr. for børn (3-17 år), børn under 3 år er gratis. Deltagelse kræver ikke medlemskab.
4 døgn for en familie og 2 børn vil derfor ligge på 1200 kr.
Som åben lejr er der mulighed for at deltage lige fra fx en aften til lejrbål til alle 4 døgn fra mandag til fredag. Skal du have mad skal du tilmelde dig til mindst et døgn, og ellers er der mulighed for selv at medbringe madpakke. Der kan bookes værelser fra 1-4 døgn og man kan vælge at sove i sovesal eller på enkeltværelse/familieværelse.
Lejren er for enlige, vennepar, familier – store eller små, bedsteforældre og børnebørn, unge som gamle, ja der er mange muligheder.
Tilmelding på https://forms.office.com/r/pZ0JuJmnEq senest onsdag d. 30. juni
Der fremsendes en faktura med kort betalingsfrist. Beløbet indbetales til Reg.nr. 6685 Konto 3700027510
Ved indbetaling af beløbet tilkendegives at den tilsendte ”Lejrmappe” er læst og lover at overholde lejrens regler.
Ønsker du yderligere information kontakt enten:
Bent Mostrup bent@mostrup.name Tlf. 2140 5571 (Vedr. betaling og tilmelding)
Kirsten Davidsen kirstenbdavidsen@gmail.com Tlf. 3048 44 32
Tue Nielsen, tue.e.nielsen@gmail.com Tlf. 5192 5905
Du kan læse mere om Bisseruplejren på http://bisseruplejren.dk
” Foreningen Bisseruplejren skal med baggrund i KFUM og KFUK i Danmarks formålsparagraf og på den danske evangeliske lutherske folkekirkes grund, tilbyde lejrfaciliteter, skabe gode rammer for, samt støtte KFUM og KFUK i Danmarks arbejde.”